VEDTÆGTER
Vedtægter for foreningen Youth Direction
Vedtaget: august 2026
Indholdsfortegnelse
§ 1: Navn, hjemsted og oplysninger +
Stk. 1 – NavnForeningens navn er Youth Direction.
Stk. 2 – HjemstedForeningen har hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Stk. 3 – AdresseForeningens adresse er: Akademivej 1E, 5. tv, 2800 Kgs. Lyngby.
Stk. 4 – CVR-nummerUnder oprettelse.
§ 2: Foreningens navn og formål +
Stk. 1Foreningens formål er at fremme unges trivsel, handlekraft og følelse af at blive hørt ved at skabe rådgivning og direkte adgang til trygge rum, meningsfulde fællesskaber, netværk og frivillige projekter. Foreningen arbejder ud fra overbevisningen om, at det at blive set, lyttet til og opfattet som en del af et trygt helle er en fundamental ret for alle unge.
Stk. 2Foreningen ejer på den måde ikke fællesskaberne, men skaber forbindelse mellem de unge og aktører.
Stk. 3Formålet søges bl.a. ved:
- At drive en platform, der matcher og guider unge direkte til relevante kontaktpersoner, organisationer, ungeråd, projekter og støttende fællesskaber tilpasset den enkeltes værdier, drømme og behov.
- At bygge bro og indgå partnerskaber med organisationer, ungeråd og andre relevante aktører for at udvide unges muligheder for engagement og vækst.
- At skabe trygge rammer, hvor unge kan vokse som dem, de er, og tænde deres personlige gnist og engagement. Fordi det at blive hørt ikke er et privilegie, men en ret. Derfor skaber foreningen tilgængelig information og rådgivning.
§ 3: Medlemmer +
Stk. 1 – Stemmeberettigede medlemmerSom stemmeberettigede medlemmer af foreningen optages alene stifterne samt personer, der efterfølgende godkendes og optages af den siddende bestyrelse. Det er alene de stemmeberettigede medlemmer, der udgør foreningens besluttende organ, har stemmeret på generalforsamlingen og er valgbare til bestyrelsen.
Stk. 2 – Støttemedlemmer, brugere og samarbejdspartnereForeningen kan optage og tilknytte støttemedlemmer, brugere og samarbejdspartnere:
- Støttemedlemmer: Organisationer, ungeråd, virksomheder eller privatpersoner kan optages som støttemedlemmer (f.eks. mod et årligt kontingent eller støttebidrag). Støttemedlemmer har ingen stemmeret på generalforsamlingen, har ingen indflydelse på foreningens drift eller beslutninger og kan ikke vælges til bestyrelsen.
- Brugere og samarbejdspartnere: De unge, der benytter foreningens tilbud og platform, samt de organisationer, ungeråd og øvrige aktører, som foreningen samarbejder med, betragtes som brugere og samarbejdspartnere. De er ikke medlemmer af foreningen, har ingen foreningsretlige forpligtelser, har ingen stemmeret og kan ikke vælges til bestyrelsen.
§ 4: Formue og økonomi +
Stk. 1Foreningens formue tilvejebringes gennem eventuelle kontingenter, støttebidrag, fonde, donationer og andre aktiviteter.
Stk. 2Foreningens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser. Foreningen hæfter alene med sin formue.
§ 5: Generalforsamling +
Stk. 1Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Stk. 2Indkaldelse til generalforsamling sker med mindst 2 ugers varsel via e-mail til foreningens medlemmer.
Stk. 3Generalforsamlingen afholdes udelukkende for foreningens stemmeberettigede medlemmer. Eksterne aktører, ungeråd, støttemedlemmer eller samarbejdspartnere inviteres ikke til generalforsamlingen, så længe foreningen er i sin opstarts- og opbygningsfase, og indtil bestyrelsen vurderer, at foreningens størrelse og økonomiske omstændigheder gør det hensigtsmæssigt at åbne for et større arrangement.
Stk. 4Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt forlanger det med angivelse af de emner, der ønskes behandlet.
Stk. 5Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel efter, at kravet herom er fremsat over for bestyrelsen.
§ 6: Ledelse (bestyrelse) +
Stk. 1Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer (forperson, kasserer og bestyrelsesmedlem).
Stk. 2Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling for 1 år ad gangen.
Stk. 3Forperson og kasserer skal være fyldt 18 år.
Stk. 4Øvrige bestyrelsesmedlemmer kan godt være under 18 år.
Stk. 5Kun stemmeberettigede medlemmer, som på forhånd er godkendt af den siddende bestyrelse, kan opstille og vælges til foreningens bestyrelse.
§ 7: Regnskabsår +
Stk. 1Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2Foreningens første regnskabsår løber fra datoen for stiftelsen til 31. december 2026.
Stk. 3Årsregnskabet skal behandles og godkendes af den samlede bestyrelse, inden det fremlægges på den ordinære generalforsamling.
§ 8: Tegningsregel +
Stk. 1Foreningen tegnes af forpersonen og kassereren i foreningen.
§ 9: Vedtægtsændringer +
Stk. 1Ændring af disse vedtægter kræver et flertal på 2/3 af de fremmødte stemmer på en generalforsamling.
§ 10: Opløsning og anvendelse af overskud +
Stk. 1Beslutning om foreningens opløsning kræver 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling.
Stk. 2Ved foreningens opløsning skal foreningens eventuelle overskydende formue eller aktiver gå til et almennyttigt/non-profit formål for unge i Danmark, som besluttes på den afsluttende generalforsamling.
Således vedtaget den indsæt samme dato som vores stiftelsesdokument er dateret
Rasmus Therkelsen
Forperson
Gry Therkelsen
Kasserer
Monique Thestrup Paul
Bestyrelsesmedlem